Jagttegn-træneren
← Vildtbiologi

Bestande, bæreevne og forvaltning

En jæger skal ikke kun kende de enkelte arters biologi, men også forstå, hvordan hele bestande udvikler sig, og hvordan jagten påvirker dem. Til jagtprøven skal du kende de grundlæggende bestandsbegreber, forstå hvad et områdes bæreevne er, og kunne forklare hovedprincipperne for en forsvarlig afskydning. Formålet er, at jagten er bæredygtig – at der aldrig nedlægges mere, end bestanden kan tåle, og at bestandene bevares sunde med en god køns- og aldersfordeling.

Bestandsbegreber

En bestand måles på forskellige tidspunkter af året, og de vigtigste begreber er:

  • Forårsbestand: De dyr, der er tilbage efter vinteren, og som skal danne grundlag for årets yngel. Det er det tal, forvaltningen bygger på.
  • Tilvækst: Årets ungdyr – forskellen mellem forårsbestanden og den større efterårsbestand. Tilvæksten afhænger af, hvor mange hundyr der yngler, og hvor mange unger der overlever.
  • Efterårsbestand: Forårsbestand plus tilvækst, altså bestanden når den er størst, lige før jagtsæsonen.
  • Afgang: Den samlede årlige afgang fra bestanden, som består af naturlig dødelighed (sult, sygdom, prædation, trafik) og jagtlig afgang (det, jægerne nedlægger).

Hvis afgangen svarer til tilvæksten, er bestanden stabil. Er afgangen mindre, vokser bestanden; er den større, falder bestanden. Bæredygtig jagt går kort sagt ud på ikke at nedlægge mere end tilvæksten.

Bæreevne

Et områdes bæreevne er det antal dyr af en art, som området kan brødføde og huse på længere sigt uden at tage skade. Bæreevnen sættes af føde, dækning, vand og plads. Når en bestand nærmer sig eller overskrider bæreevnen, kan man se det på flere tegn:

  • Dyrene bliver i dårligere kondition og får lavere vægte.
  • Ynglesuccessen falder – færre og svagere unger.
  • Der opstår bidskader og fejeskader på afgrøder, ung skov og haver.
  • Dødeligheden stiger på grund af sult, sygdom og indbyrdes konkurrence.

Bæreevnen kan hæves ved at forbedre biotopen (mere føde og dækning), eller bestanden kan holdes under bæreevnen ved afskydning. En bestand, der presser sit område ud over bæreevnen, giver hverken god jagt eller sunde dyr.

Afskydningsprincipper

En forsvarlig afskydning handler ikke kun om, hvor mange dyr der nedlægges, men også om hvilke. Det er især hundyrene og ungdyrene, der styrer, hvor stor bestanden bliver, fordi de bestemmer tilvæksten. Vil man regulere en bestand ned eller holde den stabil, skal man derfor også skyde hundyr og ungdyr – ikke kun handyr og trofædyr.

  • Skyd tilvæksten: For at holde en bestand stabil nedlægges omkring årets tilvækst, fordelt fornuftigt på køn og alder.
  • Ungdyr først: Ved hjortevildt anbefales det ofte at prioritere ungdyr (kalve/lam) i afskydningen, fordi det er den skånsomste måde at regulere bestanden på og giver de bedste dyr chancen for at vokse op.
  • Køns- og aldersfordeling: En sund bestand har en naturlig fordeling af køn og aldersklasser. Skyder man kun de store handyr, skævvrides bestanden. En kendt model for råvildt er at nedlægge cirka 1/3 af efterårsbestanden fordelt på cirka 30 % bukke, 50 % lam og 20 % råer – altså med hovedvægt på lammene.
  • Skån moderdyr med afhængige unger: Man må ikke nedlægge et moderdyr, som stadig fører afhængige unger, før ungerne selv kan klare sig. Derfor kræver etisk jagt, at man kan kende hun fra han og ung fra gammel.

Vildtplejens rolle

Forvaltningen af en bestand er mere end afskydning. Ved at forbedre biotopen – etablere levende hegn, insektvolde, vildtstriber, vandhuller og uforstyrrede yngleområder – hæves områdets bæreevne, og bestandene bliver både større og sundere. Ved arter som hare og agerhøne er prædationskontrol (især af ræv) og gode insektrige biotoper mindst lige så vigtige som selve jagten. God vildtforvaltning kombinerer altså en fornuftig afskydning med aktiv pleje af levestederne.

Eksamensfokus

  • Efterårsbestand = forårsbestand + tilvækst; afgang = naturlig dødelighed + jagt.
  • Bestanden er stabil, når afgangen svarer til tilvæksten – bæredygtig jagt skyder ikke mere end tilvæksten.
  • Bæreevne = det antal dyr, et område kan brødføde på sigt; overskrides den, ses dårlig kondition, bidskader, faldende yngel og øget dødelighed.
  • Hundyr og ungdyr styrer bestandens størrelse – regulering kræver også afskydning af hunner og unger.
  • Kendt råvildt-model: 1/3 af efterårsbestanden, ca. 30 % bukke, 50 % lam, 20 % råer.
  • Skån altid moderdyr med afhængige unger.
  • Vildtpleje hæver bæreevnen gennem bedre biotoper.