Jagttegn-træneren
← Vildtkendskab

Klovbærende vildt – hjorte, rådyr, muflon og vildsvin

Til jagtprøven skal du sikkert kunne genkende det klovbærende vildt. I Danmark er der fire vildtlevende hjortearter – rådyr, sikavildt, dådyr og kronvildt – samt muflon (vildfår) og vildsvin. Kendetegnene ses tydeligst på størrelse, spejlet (den lyse bagende), halen og gevir/opsats/horn. På jagtprøven bliver du målt på det, du kan afgøre på afstand i felten, og på at kunne skille de tre plettede/spejlbærende hjorte ad – for her sker de fleste forvekslinger.

Rådyr

Rådyret er Danmarks mindste og almindeligste hjortevildt (skulderhøjde ca. 65-75 cm, vægt 15-30 kg). Det har ingen synlig hale, men et tydeligt hvidt eller gulligt spejl, der om vinteren blæser op til en rund "servietplet", når dyret er skræmt. Bukken bærer en lille, opret opsats (ikke et egentligt forgrenet gevir) med typisk seks ender – ingen skovl. Sommerdragten er rødbrun, vinterdragten gråbrun. Kid har hvide pletter de første leveuger.

  • Sommerdragt: rødbrun. Vinterdragt: gråbrun.
  • Hannen: buk. Hunnen: rå. Ungen: kid/lam.
  • Ingen hale, rundt lyst spejl, lille opret opsats.

Sikavildt

Sikavildtet er sjældent og blev indført fra Japan omkring år 1900; i dag findes det især på Sydsjælland. Det er lidt større end rådyr (skulderhøjde ca. 80-85 cm, vægt 30-55 kg, hannerne tungest). Geviret er lille og forgrenet, ofte en 8-ender – aldrig skovlformet. Sommerpelsen er rødbrun med hvide pletter og minder om dådyrets, men spejlet er afrundet/hjerteformet – ikke langstrakt som dådyrets. Der er tre sorte markeringer som hos dådyret, men halestregen er smallere, og sidemarkeringerne er mere pletter end streger (kan være så utydelige, at kun den midterste streg ses). Halen er kortere end spejlet og har en smal sort midterstribe. Om vinteren bliver pelsen næsten sort/mørk gråbrun. En skræmt sika hæver ofte hårene i spejlet, så det lyser op.

Dådyr

Dådyret er mellemstort (skulderhøjde ca. 85-100 cm) og let at kende på det skovlformede gevir (fuldskuffel) – den eneste danske hjort med brede skovle. Sommerdragten er rødbrun med tydelige, kraftige hvide pletter i regelmæssige rækker på ryg og sider; vinterdragten er mørkere og mere ensfarvet. Spejlet er hvidt, langstrakt og indrammet af to skarpe sorte striber med en lang sort hale ned igennem midten – det klassiske 1-1-1-mønster (sort–hvid–sort–hvid–sort). Halen er lang og når ud over spejlet. Hannen er en dåhjort/handyr, hunnen en då, ungen en kalv.

Kronvildt

Kronvildt er Danmarks største landpattedyr (skulderhøjde op til ca. 150 cm, hjorten kan veje over 200 kg). Kronhjorten bærer et stort, forgrenet gevir med mange takker (ikke skovlformet). Pelsen er ensfarvet gråbrun om vinteren, rødbrun om sommeren – helt uden pletter, også som voksen. Spejlet er gulbrunt/cremefarvet og strækker sig op over halepartiet, og halen er stor og brun uden sort streg. Det gulbrune spejl uden sorte kanter og den ensfarvede, pletløse krop er de sikreste kendetegn over for dådyr og sika. Hannen er en kronhjort, hunnen en hind, ungen en kalv.

Muflon

Muflonen er et vildfår, indført til Danmark i 1950'erne som jagtvildt; bestanden er lille og pletvis. Vædderen (hannen) kendes på de kraftige, bagudkrøllede horn, der vokser hele livet; fårene (hunnerne) har små eller slet ingen horn. Pelsen er rustrød til næsten sort, og vædderen har ofte et lyst sadelmærke/lyse sidepletter samt lyst bugparti. Muflonens horn (hule, permanente) må ikke forveksles med hjortenes gevir (knogle, kastes og gendannes årligt). Muflon er jagtbar.

Vildsvin

Vildsvinet er kraftigt bygget, mørkt børstehåret med lang tryne og – hos ornen – fremstående brådne (hjørnetænder). Grisene (unger) er stribede/lysbrune de første måneder. Der findes ikke en fast fritlevende bestand i Danmark; dyr forekommer indhegnet eller som strejfere, og de reguleres bl.a. af hensyn til afgrødeskader og risiko for afrikansk svinepest. Sporet minder om hjortens, men er bredere med tydelige bidklove.

Sådan skiller du hjortene ad i felten

  • Gevir/horn: rådyr = lille opret opsats; sika = lille 8-ender; dådyr = brede skovle (fuldskuffel); kronvildt = stort forgrenet gevir; muflon = krøllede permanente horn.
  • Spejl: rådyr = rundt hvidt/gulligt; sika = afrundet/hjerteformet med smal streg og pletter; dådyr = langstrakt hvidt med to skarpe sorte striber (1-1-1); kronvildt = gulbrunt uden sorte kanter.
  • Hale: rådyr = ingen synlig; sika = kortere end spejlet; dådyr = lang, ud over spejlet; kronvildt = stor brun uden sort streg.
  • Pletter i sommerdragt: dådyr og sika har hvide pletter – kronvildt har aldrig pletter som voksen.
  • Størrelse: rådyr < sika < dådyr < kronvildt.

Alle hjortearterne samt muflon og vildsvin er jagtbare, men med forskellige jagttider for hanner, hunner og kalve. Selve tiderne hører under jagtlovgivningen – her handler det om, at du skal kunne artsbestemme dyret sikkert, før du skyder. Er du i tvivl, skyder du ikke.