Jagttegn-træneren
← Jagtlovgivning

Jagtret og jagttegn

Jagt i Danmark er reguleret af jagt- og vildtforvaltningsloven. Loven fastlægger, hvem der må jage, hvor jagten må foregå, og hvilke betingelser den enkelte jæger skal opfylde. Selve administrationen af jagttegn og jagtprøve varetages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der har overtaget området fra den tidligere Miljøstyrelse. Det er altså SGAV — ikke Naturstyrelsen — der udsteder jagttegn og afholder jagtprøven. Formålet med loven er dobbelt: den skal sikre, at jagt kan drives på et bæredygtigt grundlag, og samtidig beskytte vildtet og dets levesteder. Jagten er med andre ord ikke en fri ret, men en aktivitet, der udøves inden for nøje fastlagte rammer.

Jagtretten

Jagtretten tilhører som udgangspunkt ejeren af den ejendom, hvorpå jagten udøves. Ejeren råder frit over jagtretten og kan enten selv udøve den eller overdrage den til andre. Overdragelsen sker typisk gennem en jagtlejekontrakt, hvor lejeren mod betaling får ret til at jage på arealet i en aftalt periode. Man kan derfor ikke gå på jagt på et areal, blot fordi man har et gyldigt jagttegn — man skal også have jagtret på netop det areal, enten som ejer, som forpagter eller efter aftale med den, der har jagtretten.

Et vigtigt eksempel: to naboer kan bytte eller udleje jagtret til hinanden, men jagten skal altid holde sig inden for det areal, aftalen dækker. Skyder man ind over skel og nedlægger vildt på naboens jord uden at have jagtret dér, er der tale om en overtrædelse. Vildt, der anskydes lovligt og krydser skel, må dog eftersøges og aflives — men her gælder særlige regler om at underrette den, der har jagtretten på nabogrunden.

For at der lovligt kan drives selskabsjagt (drivjagt m.v.), stiller loven krav om et sammenhængende areal på mindst 1 hektar. Et areal regnes som sammenhængende, selv om det gennemskæres af f.eks. en vej eller jernbane, når denne lovligt kan krydses til fods. På meget små arealer gælder desuden særlige begrænsninger. Blandt andet må der på et areal under 1 hektar ikke drives selskabsjagt, og der gælder afstandskrav til naboskel for udsætning og for skydetårne, netop for at beskytte naboernes interesser.

Kravene til et jagttegn

For lovligt at kunne udøve jagt skal man have et gyldigt jagttegn. For at få jagttegn første gang skal man:

  • have fast bopæl i Danmark,
  • være fyldt 16 år (man kan tidligst gå til jagtprøve det kalenderår, man fylder 16),
  • have gennemført et jagttegnskursus og
  • have bestået jagtprøven (både den skriftlige og den praktiske del).

Er man under 18 år, kræves der desuden forældresamtykke. Aspiranten skal medbringe en fysisk, underskrevet samtykkeerklæring til jagtprøven, og hvis der er flere forældremyndighedsindehavere, skal de alle underskrive. Det er ikke nok med en mundtlig accept — erklæringen skal foreligge skriftligt på selve prøvedagen, ellers kan aspiranten afvises.

Selve jagtprøven består af en skriftlig del med 40 spørgsmål, hvor mindst 36 skal besvares korrekt, samt en praktisk del med blandt andet sikker våbenbetjening, afstandsbedømmelse og lerdueskydning. Består man ikke, kan prøven tages om. Der opkræves et prøvegebyr (456 kr., reguleret 1. januar 2026). Jagttegnskurset er obligatorisk, uanset hvor erfaren man er, og skal give kendskab til lovgivning, vildtbiologi, våbenhåndtering, etik og eftersøgning.

Skydeprøver og våbentyper

Et bestået jagttegn giver ikke i sig selv ret til at jage med alle våbentyper. Før man må jage med riffel, skal man bestå en riffelprøve; en bestået riffelprøve giver derefter varig adgang til riffeljagt. Vil man jage med haglgevær, skal man have bestået haglskydeprøven (obligatorisk for nye jægere fra 2014). Ønsker man at gå på buejagt, kræves et særskilt buejagtkursus og en buejagtprøve, der gælder i fem jagtår plus prøveåret og derefter skal fornyes. Man kan altså ikke frit skifte mellem våbentyper, men skal for hver enkelt kunne dokumentere de rette prøver.

Jagttegnet fungerer samtidig som hjemmel til at erhverve og besidde jagtvåben og -ammunition inden for lovens rammer. For glatløbede haglgeværer er jagttegnet nok til besiddelse (med efterfølgende anmeldelse til politiet), mens riflede våben altid kræver en særskilt våbentilladelse fra politiet — også selv om man har jagttegn og bestået riffelprøve.

Jagttegnsafgift og forsikring

Jagttegnet gælder for ét jagtår (1. april–31. marts) og skal derefter fornyes. Ved fornyelsen betaler man den årlige jagttegnsafgift (680 kr.). Afgiften indgår blandt andet i Jagt- og Vildtforvaltningsfonden, der finansierer vildtforvaltning, naturpleje, forskning og vildtformidling. Man kan altså se afgiften som jægernes bidrag til den fælles forvaltning af naturen.

Til jagttegnet er knyttet en lovpligtig ansvarsforsikring. Forsikringen tegnes automatisk, når man løser jagttegn, mod et beskedent gebyr (30 kr.), og den dækker personskade og tingskade, der forvoldes ved skud afgivet under jagt — eller i direkte forbindelse med jagtens begyndelse eller afslutning — i Danmark, på Færøerne og i Grønland. I det øvrige Europa dækker den subsidiært, altså kun i det omfang anden ansvarsforsikring ikke dækker. Forsikringen dækker ikke jægerens egne skader, tyveri af våbnet eller skader, der ikke stammer fra selve skuddet. Den fornyes automatisk hvert år, når man betaler for det nye jagttegn.

Jagttegnet under jagt

Jagttegnet skal medbringes under jagtudøvelse og forevises på forlangende af politiet eller andre med kontrolbeføjelse. Et jagttegn kan inddrages ved grov eller gentagen overtrædelse af jagtlovgivningen — for eksempel ved brug af ulovlige fangstmetoder eller ved jagt uden jagtret på arealet. Man skal derfor til enhver tid kunne dokumentere, at man både har gyldigt jagttegn og har lov til at jage netop dér, hvor man befinder sig. Kan man ikke det, risikerer man ikke blot en bøde, men i grove tilfælde også at få frakendt retten til at have jagttegn i en periode.