Jagttegn-træneren
← Jagtlovgivning

Jagttider og fredning

En central del af jagtlovgivningen handler om hvornår vildtet må jages, og hvornår det er fredet. Formålet er at sikre, at bestandene kan opretholde sig selv, og at dyrene ikke forstyrres i de mest sårbare perioder — først og fremmest yngletiden. Reglerne administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Jagttiderne er ikke tilfældige datoer, men resultatet af en biologisk afvejning, hvor man forsøger at ramme et niveau, hvor jagten er bæredygtig og bestanden fortsat sund.

Fredningsprincippet

Grundprincippet i dansk vildtforvaltning er, at alt vildt som udgangspunkt er fredet. En vildtart må kun jages, hvis der er fastsat en jagttid for den. Er der ikke fastsat nogen jagttid, er arten fredet hele året, og den må hverken jages, forstyrres unødigt eller på anden måde forulempes. Dette er den omvendte logik af, hvad mange tror: det er ikke sådan, at man må jage alt, der ikke udtrykkeligt er forbudt — man må kun jage det, der udtrykkeligt er tilladt.

Fredningen rækker videre end blot det voksne dyr: fredning af en vildtart omfatter — hvor andet ikke er angivet — tillige artens yngel samt reder og æg. Det betyder for eksempel, at man ikke må fjerne eller ødelægge reder og æg fra fredede fugle, og at ungerne er beskyttet på lige fod med de voksne individer. Man må heller ikke indfange eller slå fredet vildt ihjel, medmindre der er en særlig hjemmel — for eksempel reglerne om regulering af skadevoldende vildt. Selv en tilsyneladende harmløs handling som at samle fugleæg fra en fredet art er altså ulovlig.

Fredningen omfatter også et forbud mod unødig forstyrrelse. Man må ikke bevidst skræmme eller jage fredet vildt op, og man må ikke ødelægge yngle- og rasteområder for arter, der er beskyttet. For visse særligt sårbare arter gælder desuden skærpede fredninger efter EU's fugle- og habitatdirektiver.

Jagttidsbekendtgørelsen

De konkrete jagttider fastsættes i jagttidsbekendtgørelsen. Her fremgår det for hver enkelt art, i hvilken periode af året den må jages. Jagttiderne fastsættes efter en afvejning mellem hensynet til bestandens størrelse, naturbeskyttelse, dyrevelfærd og jagtinteresser, og de revideres med jævne mellemrum — typisk hvert tredje år — på baggrund af biologisk overvågning af bestandene. Som jæger har man derfor pligt til at holde sig opdateret om de gældende jagttider, inden man går på jagt. En jagttid, der var lovlig sidste sæson, kan være ændret eller helt bortfaldet i den nye bekendtgørelse.

For nogle arter — særligt hjortevildtet (kronvildt, dåvildt, sika og rådyr) — findes der ud over de landsdækkende jagttider også lokale jagttider. De lokale tider tager hensyn til den enkelte landsdels bestand og kan afvige fra de generelle regler. Man skal derfor kende jagttiden for netop det område, man jager i. Et eksempel er, at kronvildt kan have en kortere eller anderledes jagttid i ét område end i et andet, netop fordi bestanden forvaltes lokalt.

Ud over selve jagttiderne kan bekendtgørelsen indeholde særlige betingelser — for eksempel at hundyr med afhængigt afkom er fredet, selv om arten i øvrigt har jagttid. Man skal derfor ikke bare kende datoerne, men også de kønsspecifikke og aldersmæssige begrænsninger.

Hvornår på døgnet må der jages?

Ud over hvilken periode af året vildtet må jages, regulerer loven også tidspunktet på døgnet. Grundreglen er, at jagt kun må finde sted mellem solopgang og solnedgang. Denne regel sikrer, at jægeren kan se sit mål og baggrunden tydeligt, hvilket både er et sikkerheds- og et dyrevelfærdshensyn: man skal kunne artsbestemme vildtet og placere skuddet præcist.

Der findes dog undtagelser for visse arter. Ænder og gæs må jages fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Disse udvidede tider hænger sammen med fuglenes træk ved morgen- og aftenskumringen, hvor de trækker til og fra rasteområderne. Reglerne om tidspunkt gælder sideløbende med jagttiderne — man skal både være inden for artens jagtsæson og inden for det tilladte tidsrum på døgnet. Er man uden for blot ét af disse vinduer, er skuddet ulovligt.

Det er værd at bemærke, at solopgang og solnedgang beregnes lokalt og varierer over året og efter geografisk placering. En jæger må derfor kende de præcise tidspunkter for netop den dag og det sted, jagten foregår, og ikke bare gå efter en løs fornemmelse af lys og mørke.

Fredningstider og yngletid

Fredningsperioderne er lagt, så vildtet beskyttes i yngletiden, hvor dyrene parrer sig, sætter unger og opfostrer afkommet. At jage i denne periode ville ramme bestanden hårdt, fordi man både fjerner voksne individer og efterlader forældreløst afkom, der ikke kan klare sig selv. Derfor er de fleste arter fredet netop i forårs- og sommermånederne, mens jagttiden typisk ligger i efterårs- og vintersæsonen, hvor ynglen er blevet selvstændig, og bestanden er på sit højeste.

For nogle arter — for eksempel råbukken — er der en særskilt sommerjagttid (bukkejagt), mens hunnerne (rå) og lammene først må jages senere på året. Sådanne differentierede jagttider er et forvaltningsredskab, der både muliggør et jagtligt udbytte og beskytter den ynglende del af bestanden. Ved at tillade jagt på bukke om sommeren, men frede råerne, sikrer man, at kalvene og lammene fortsat har deres mor.

Hvorfor reglerne er vigtige for prøven

Til jagtprøven skal man kunne skelne mellem fredet og jagtbart vildt og forstå, at det er jagttiden — ikke omvendt — der afgør, om en art overhovedet må jages. Man skal også kende grundreglen om solopgang/solnedgang og den vigtige undtagelse for ænder og gæs. Endelig skal man forstå, at fredning også omfatter yngel, reder og æg, og at ukendskab til jagttiden aldrig er en gyldig undskyldning. Kort sagt: kender man ikke jagttiden og fredningsreglerne for den art, man står over for, må man lade være med at skyde.