Jagttegn-træneren
← Natur & vildtpleje

Udsætning, invasive arter og reservater

Ud over at forbedre levesteder omfatter natur- og vildtpleje også udsætning af fuglevildt, bekæmpelse af invasive arter og respekt for de vildtreservater, hvor vildtet sikres ro. Alle tre områder er reguleret af lovgivningen, og myndigheden på området er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Udsætning af fuglevildt

Udsætning af fasan, agerhøne og gråand er tilladt inden for fastsatte grænser. Formålet med reglerne er, at udsætning ikke må skade den naturlige natur og de vilde bestande, og at der ydes en naturindsats, som modsvarer udsætningens omfang.

Fasan og agerhøne — grundgrænse:

  • Uden biotopplan må der på en ejendom udsættes op til 100 fugle, hvis ejendommen er under 100 hektar. Er ejendommen større, må der udsættes 1 fugl pr. hektar.
  • Udsætning af flere end 100 fugle i alt kræver, at den ansvarlige har gennemført et af SGAV godkendt kursus i udsætning af fuglevildt.

Fasan og agerhøne — med biotopplan: Vil man udsætte flere, kræver det en godkendt biotopplan. Biotopplanen bygger på et pointsystem:

  • Man vælger blandt ca. 25 forskellige naturtiltag (remiser, insektstriber, vildtagre, læhegn, udyrkede bræmmer m.m.) og skal bruge mindst 3 forskellige tiltag.
  • En 1-årig plan skal give 100 point, en 3-årig plan 85 point — så må der udsættes op til 7 fugle pr. hektar, heraf højst 4 agerhøns.
  • En 5-årig biotopplan med ekstra naturtiltag giver ret til at udsætte op til 12 fugle pr. hektar.

Biotopplanen skal anmeldes til SGAV, før udsætningen finder sted.

Gråand:

  • I ferske vande må der ikke udsættes mere end 1 ælling pr. 150 m² eller 1 voksen and pr. 300 m² åben, ubevokset vandflade.
  • Gråænder skal udsættes i perioden 1. april – 31. juli.

Indberetning: Enhver udsætning af fasan, agerhøne og gråand skal indberettes til SGAV — uanset antal og uanset om der er biotopplan eller ej — som udgangspunkt senest en uge efter udsætningen.

Invasive arter

Invasive arter er ikke-hjemmehørende arter, der spreder sig og skader den hjemmehørende natur. I Danmark er det især de tre invasive rovdyr, der giver problemer:

  • Mårhund
  • Vaskebjørn
  • Mink (amerikansk mink)

Disse arter kan reguleres hele året efter reglerne i vildtskadebekendtgørelsen — i modsætning til hjemmehørende vildt, der har faste jagttider. Danske jægere spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen. Mårhunden anses for det største problem og findes især i Jylland; den bekæmpes bl.a. effektivt med GPS-mærkede "Judas-dyr", der fører jægeren til artsfæller.

Mårhund og vaskebjørn står desuden på EU's liste over invasive arter, som EU-landene er forpligtet til at bekæmpe og begrænse udbredelsen af (EU-forordningen trådte i kraft i 2016). Fælles for de invasive rovdyr er, at de æder æg, kyllinger og andet småvildt og derfor kan skade de hjemmehørende bestande, især jordrugende fugle.

Vildtreservater

Vildtreservater er områder, hvor jagt og ofte også færdsel er helt eller delvist forbudt. Formålet er at sikre vildtet — især trækkende og rastende vandfugle — uforstyrrede raste- og fødesøgningsområder. I et vildtreservat kan der gælde:

  • Forbud mod jagt (helt eller på visse arter)
  • Begrænsninger af sejlads og anden færdsel
  • Zoner, hvor adgang er forbudt i bestemte perioder

Reservaterne indgår i en samlet forvaltning, der skal sikre sunde bestande og gode betingelser for trækfuglene, og de er en vigtig grund til, at Danmark kan huse så mange rastende vandfugle.

Forstyrrelses- og fredningshensyn

Sammen med reservaterne bygger forvaltningen på hensynet til at give vildtet ro. Som jæger skal man:

  • Kende og respektere lokale reservatbestemmelser
  • Undgå unødig forstyrrelse af rastende og ynglende fugle
  • Bidrage til bekæmpelsen af invasive arter og til pleje af levestederne

På den måde er den enkelte jæger en aktiv del af natur- og vildtplejen — ikke kun ved at udøve jagt, men ved at forvalte og forbedre den natur, jagten bygger på.