Haglvåbnet (haglbøssen) er det klassiske jagtvåben til flyvende vildt og mindre pattedyr på korte afstande. Til jagtprøven skal du kende de love og regler for haglvåben og haglammunition, som fremgår af bekendtgørelsen om våben og ammunition, der må anvendes til jagt. Reglerne administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Krav til haglvåbnet
Et haglvåben til jagt i Danmark må ikke have en større kaliber end 12. De almindeligste kalibre er 12 og 20, mens kaliber 16 især ses i kombinationsvåben. Større kalibre end 12 må ikke anvendes.
Løbet skal være mindst 55 cm langt. Et haglvåben må desuden ikke kunne indeholde mere end 2 patroner ved jagt. For halvautomatiske haglgeværer og pumpguns, der er konstrueret til at kunne rumme flere patroner, gælder, at de kun må bruges, hvis de er forsynet med en permanent anordning (prop), der sikrer, at våbnet højst kan indeholde 2 patroner (magasin plus kammer). Det er dit ansvar som jæger at sikre, at våbnet lever op til dette, før du går på jagt.
Hvad betyder haglvåbnets kaliber?
Haglvåbnets kaliber er ikke en måling i millimeter, men et gammelt engelsk system. Kaliberen angiver, hvor mange runde blykugler med samme diameter som løbet man kan støbe af ét engelsk pund (ca. 454 gram) bly. Kan man støbe 12 kugler af et pund, har løbet kaliber 12; kan man støbe 20 kugler, er kuglerne mindre, og løbet har kaliber 20. Jo mindre kalibertal, jo større løbdiameter. Kaliber 12 svarer til en indvendig løbdiameter på ca. 18,5 mm, kaliber 20 til ca. 15,6 mm. Derfor er kaliber 12 det største (kraftigste) haglvåben, der er tilladt til jagt.
Patronens længde angives sammen med kaliberen, fx 12/70 (kaliber 12, patronlængde 70 mm) eller 12/76 (magnum). Kammeret i våbnet skal passe til patronlængden — en 76 mm patron må ikke bruges i et 70 mm kammer.
Hagl og materialer
Blyhagl har været totalt forbudt til jagt siden 1. april 1996 — Danmark var det første land i verden med et fuldstændigt forbud. Forbuddet blev indført i etaper: fra 1993 skulle der bruges stålhagl til harejagt på åbent land, og fra 1996 blev bly forbudt overalt, også til skovjagt. Baggrunden er, at bly er giftigt og forgifter fugle og natur.
I dag er stålhagl langt det mest udbredte; stål ruster naturligt væk i miljøet. Bismuth og wolfram (tungsten) er tungere materialer, der bevarer energien bedre. Fordi de er tungere end stål, kan man typisk vælge én haglstørrelse mindre end med stål uden at miste gennemslagskraft. Til gengæld er de dyrere. Uanset materiale skal haglene have en vægtfylde (massefylde) på mindst 7 g/cm³, så de har tilstrækkelig gennemslagskraft.
Haglstørrelser i praksis
Hagl nummereres efter diameter. Det største hagl, der må bruges til jagt i Danmark, er nr. 1 med en diameter på 4 mm. For hvert nummer opad falder diameteren med 0,25 mm:
- Nr. 1 — 4,0 mm (største tilladte)
- Nr. 2 — 3,75 mm
- Nr. 3 — 3,5 mm
- Nr. 4 — 3,25 mm
- Nr. 5 — 3,0 mm
- Nr. 6 — 2,75 mm
- Nr. 7 — 2,5 mm
Store hagl har mere vægt og dermed mere energi pr. hagl, men der er færre hagl i patronen, så skudbilledet bliver tyndere. Små hagl giver et tættere, mere dækkende skudbillede, men taber hurtigere energi. Valget er altid et kompromis mellem dækning (mange hagl i skudbilledet) og gennemslagskraft (energi pr. hagl).
Haglstørrelse til vildt
Reglen er enkel: jo større vildt, jo større hagl. En vejledende sammenhæng mellem vildt og haglstørrelse (stål):
- Bekkasin, due, småfugle: nr. 6–7 (små hagl, tæt skudbillede)
- Fasan, agerhøne, and: nr. 4–6
- Hare, ræv, stor and: nr. 3–4
- Gås: nr. 1–3 (store hagl, høj energi på afstand)
Fordi stål er lettere end bly, anbefales det ofte at vælge et par nummerstørrelser større hagl af stål end man tidligere brugte af bly, så gennemslagskraften bevares. Er du i tvivl mellem to størrelser, så vælg den, der giver det bedste skudbillede på den afstand, du oftest skyder på.
Chokboring og skudbillede
Chokboring er en indsnævring i den forreste del af løbet, der bestemmer, hvor tæt haglene samler sig (skudbilledet), når de når målet. Chokens virkning måles som dækningsprocenten — hvor stor en andel af haglene der rammer inden for en cirkel på 75 cm i diameter på 35 meters afstand. Jo kraftigere choke, jo højere dækningsprocent og jo længere effektiv rækkevidde:
- Fuld choke — ca. 70 % dækning; til de længste skud
- 3/4 choke — ca. 65 %
- 1/2 choke — ca. 60 %
- 1/4 choke — ca. 55 %
- Cylinderboring (ingen indsnævring) — ca. 40 %; til de korteste skud
En kraftig choke holder haglene samlet og giver rækkevidde, mens en cylinderboring eller svag choke spreder haglene hurtigt og egner sig til korte afstande, fx opflukkende vildt i tæt terræn. Mange dobbeltløbede haglvåben har forskellig choke i de to løb, så man kan skyde det første, tætte skud med en svag choke og følge op på afstand med en kraftig.
Ved brug af stålhagl skal man være opmærksom på, at meget kraftige choker ikke altid egner sig til de hårde stålhagl — de kan i værste fald beskadige løbet. Man bør derfor følge våbenproducentens anbefalinger og afprøve skudbilledet på en pladeskive, inden man går på jagt, så man kender sit våbens dækning på den afstand, man skyder på.
Sikkerhed og ansvar
Uanset våbentype er du som jæger altid ansvarlig for, at dit våben er lovligt indrettet, i forsvarlig stand og bruges med korrekt ammunition. Kontrollér altid, at kaliber, patronlængde og haglstørrelse passer til netop dit våben, og at magasinbegrænsningen på 2 patroner er overholdt, før du går på jagt. En haglpatron mister hurtigt energi med afstanden, så det etiske og sikre skud er det, hvor skudbilledet stadig er tæt nok til en ren nedlæggelse.