Riflen bruges til jagt på større vildt, hvor der kræves præcision og stor gennemslagskraft på længere afstande — først og fremmest det klovbærende vildt (hjortevildt m.fl.). Til jagtprøven skal du kende de lovkrav til riffel og riffelammunition, som fremgår af bekendtgørelsen om våben og ammunition til jagt, administreret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Hvorfor riffel til det store vildt
En riffel har et riflet løb, hvor spiralformede riller sætter kuglen i rotation, så den flyver stabilt og præcist. Til klovbærende vildt som kron-, då-, sika-, råvildt, muflon og vildsvin skal der anvendes riffel (eventuelt et kombinationsvåben med riffelløb). Formålet med lovkravene er at sikre, at kuglen har tilstrækkelig energi til at aflive vildtet hurtigt og humant. Et haglvåben har hverken den præcision eller den energi på afstand, der skal til for at aflive stort vildt sikkert.
Blyfri riffelammunition — krav siden 2024
Fra 1. april 2024 er det ikke længere lovligt at jage med blyholdig centraltændt riffelammunition i Danmark. Danmark er det første land i verden, der forbyder bly i riffelammunition til jagt. Ammunitionen skal altså i dag være blyfri (fx kobber).
Blyfrie kobberkugler opfører sig lidt anderledes end de gamle blykugler: de er lettere ved samme diameter og deformerer på en anden måde i vildtet. Fordi de holder bedre sammen, kan de bevare energien og lave et rent, gennemgående sår. Til gengæld er det ekstra vigtigt at ramme rigtigt, og at kuglens hastighed er høj nok til, at den ekspanderer som tiltænkt.
Fra kuglevægt til E100
Med de nye regler er kuglevægt ikke længere et krav. Tidligere skulle en kugle veje et bestemt antal gram; i dag defineres kravene til riffelammunition i stedet ud fra kaliber (kuglediameter) og anslagsenergi målt som E100 — det vil sige den energi, kuglen har 100 meter fra mundingen. E100 måles i joule og afhænger af både kuglens vægt og dens hastighed 100 meter fremme. Vildtet inddeles i tre klasser efter, hvor meget energi der kræves for en sikker aflivning.
Krav efter vildtklasse
Klasse 1-vildt (kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin — det største vildt):
- Kuglediameter mindst 6 mm (.236")
- Anslagsenergi E100 mindst 2.000 joule
Klasse 2-vildt (råvildt og spættet sæl):
- Kuglediameter mindst 5,5 mm (.217")
- Anslagsenergi E100 mindst 800 joule
Klasse 3-vildt (bl.a. ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs og skarv):
- Anslagsenergi E100 mindst 175 joule
Bemærk, at et kaliber, der er lovligt til klasse 1, også opfylder kravene til klasse 2 og 3, mens det omvendte ikke gælder. Du skal altså vælge kaliber og patron efter det største vildt, du agter at jage. En kaliber som fx .22 Hornet må kun bruges til klasse 3, mens en 6,5x55 opfylder kravene helt op til klasse 1.
Kuglens hastighed og energi
En riffelkugles energi afhænger af to ting: dens vægt og dens hastighed. Hastigheden vejer tungest, fordi energien vokser med hastigheden i anden potens. En let kugle med høj hastighed kan derfor have samme eller mere energi end en tung kugle med lav hastighed. Derfor kan lovkravet knyttes til E100 (energi 100 m fremme) frem for til kuglevægten alene: det er den energi, kuglen faktisk leverer på realistisk jagtafstand, der afgør, om vildtet kan aflives rent.
Kuglen taber hastighed og energi hele vejen mod målet. En kaliber, der lige akkurat opfylder E100-kravet, har derfor ikke megen margin på længere afstande. Vælger man en kaliber med god energireserve, har man større sikkerhed for en ren aflivning, også hvis skuddet er lidt længere end planlagt.
Kombinationsvåben
Et kombinationsvåben har både glatte haglløb og riflede kuglløb i samme våben, så du kan skifte mellem hagl og kugle uden at skifte våben. De mest almindelige er:
- Drilling — typisk to haglløb og ét riffelløb.
- Büchsflint — ét haglløb og ét riffelløb.
Kombinationsvåben er praktiske ved blandet jagt, hvor man kan møde både flyvende og klovbærende vildt. Riffeldelen skal naturligvis opfylde de samme energi- og kaliberkrav som en almindelig riffel til det pågældende vildt.
Sikring, kikkertsigte og indskydning
En jagtriffel har en sikring, der spærrer aftrækket, og som først frigøres, når skuddet skal falde. De fleste jagtrifler er forsynet med et kikkertsigte, der forstørrer målet og gør det lettere at placere kuglen præcist i vildtets træfområde. Kikkertens forstørrelse angives fx som 3–12×56, hvor tallene er forstørrelsen og linsens diameter i mm.
For at kunne skyde præcist skal riflen være indskudt — det vil sige, at man på en skydebane har justeret sigtet, så kuglen rammer, hvor man sigter, på en fast afstand (typisk 100 meter). Uden korrekt indskydning kender man ikke våbnets træfpunkt, og risikoen for anskydning stiger.
Ansvar og træfsikkerhed
Lovkravene er minimumskrav. Som jæger har du et etisk ansvar for kun at skyde på afstande, hvor du kan placere kuglen sikkert i vildtets træfområde. Indskyd altid riflen, så du kender dens træfpunkt, og vær sikker på baggrunden — en riffelkugle kan bære flere kilometer. Vælg en kaliber, du kan håndtere præcist, frem for udelukkende den kraftigste; en kraftig kaliber med hård rekyl, du ikke skyder godt med, er farligere end en mildere kaliber, du rammer sikkert med. Både lovkrav og godt håndværk skal være opfyldt, for at skuddet er forsvarligt.