Jagttegn-træneren

De fleste alvorlige jagtulykker sker ved fællesjagter, fordi mange jægere, drivere og hunde bevæger sig rundt i det samme terræn på samme tid. Derfor kræver jagt med flere deltagere ekstra disciplin, klare aftaler og forståelse for skudvinkler, kuglefang og rækkevidde. Dette kapitel samler de sikkerhedsregler, du skal kende både til jagtprøven og i praksis.

Fællesjagt og parolen

En fællesjagt begynder altid med en parole (briefing) fra jagtlederen. Her aftales:

  • hvilke vildtarter der må skydes
  • hvordan posterne er placeret, og hvilke skudretninger der er tilladt
  • hvilke signaler der bruges (jagthorn eller radio) for start og afblæsning
  • hvilke hunde der er med, og om de bærer vest eller klokke

Følg altid parolen. Skytterne må ikke forlade deres post, før det aftalte signal for afblæsning er givet. På posten må du først lade op, når du har hilst på dine naboposter og har overblik over omgivelserne, og du skal aflade våbnet, inden du forlader posten. Kender du en naboposts placering, ved du også, hvilken retning du aldrig må skyde i – "kend din nabo" er ikke høflighed, men sikkerhed.

Såter og drivjagt

Terrænet inddeles ofte i såter – afgrænsede områder, der drives igennem ét ad gangen. Du lader først op, når såten begynder, og aflader ved såtens afslutning. Mellem såterne og før og efter jagten bæres våbnet knækket eller med åben lås og uden patroner. På en drivjagt kan driverne også bære våben, og der afgives skud undervejs i drevet – hvilket stiller endnu større krav til, at du kender de andre deltageres placering. Et af de farligste øjeblikke er, når drivere og klappere dukker frem af en tæt remise: hold op med at skyde mod jorden i den retning, så snart drivkæden nærmer sig.

Skudvinkler og sikkerhedsvinkel

Til flyvende vildt gælder, at hvis der er klappere, drivere, jægere, apportører eller hunde inden for skudfeltet, skal sikkerhedsvinklen være mindst 40 grader. Danmarks Jægerforbund anbefaler ved fællesjagter en endnu større margen – minimum 45 graders vinkel opad – ved skud til flyvende vildt, når man ikke er alene. Lave skud mod fugle må kun tages, når du med absolut sikkerhed kan overskue situationen og se så langt, som haglskuddet rækker. En simpel huskeregel: kan du se en person eller en hund i den retning, fuglen krydser, så lad fuglen passere, indtil den er højt oppe og fri. Marker eventuelt forbudte skudretninger på jagtens poster med pinde eller bånd.

Kuglefang ved riffelskud

Ved riffelskud skal der altid være sikkert kuglefang – en baggrund, der kan standse projektilet. Husk:

  • Skov, buskads, skovbryn og læhegn er aldrig kuglefang. Vildt er heller ikke kuglefang.
  • Kuglefang bør optimalt være jord, så risikoen for rikochetter mindskes.
  • Vær særligt opmærksom på rikochetter ved frost, sten og vand.
  • Afgiv aldrig et utilsigtet riffelskud vandret eller over vandret – et projektil kan flyve adskillige kilometer.

Kan du ikke tydeligt se dit kuglefang, må du ikke skyde. Skyd helst kun på stillestående dyr, og fløjt for at standse et dyr i bevægelse, hvis du kan. Et rådyr, der står med en bygning, en vej eller et skovbryn bagved, er et skud, du skal lade være med at tage, uanset hvor fristende det er.

Haglnedfald og rækkevidde

Selvom hagl mister deres dræbende kraft efter få snese meter, falder de fysisk meget længere. For de anbefalede stålhaglstørrelser (str. 2-6) til f.eks. andejagt regnes med en sikkerhedsafstand på cirka 275-350 meter. Derfor skal du tænke på, hvor haglene lander – over naboer, veje, husdyr og mennesker – og udvise stor forsigtighed også med haglnedfaldet. Ved kystjagt eller jagt nær bebyggelse er det ikke nok at have fri bane til fuglen; der skal også være frit, hvor haglene daler ned igen.

De forsvarlige maksimale haglafstande til vildt, som prøven tester, er blandt andet: råvildt 20 m, ræv og grågås 25 m, samt gråand, hare og fasan 30 m. Disse tal handler om anskydning: skyder du længere ude, rammer for få hagl med for lidt energi, og dyret slipper væk anskudt. Afstandsbedømmelse er derfor både et etisk og et sikkerhedsmæssigt anliggende – og en fast del af den praktiske prøve.

Anstand og disciplin

Ved riffeljagt fra anstand (jagttårn eller skydeplatform) skyder du nedad mod et sikkert jordkuglefang, hvilket giver god sikkerhed. Bliv på det anviste sted, hold dig til de anviste skudretninger, og undervurder aldrig risikoen for rikochetter på frossen jord. Ved både anstand, drivjagt og trykjagt gælder den samme disciplin: kend din baggrund, hold styr på naboposterne, og hold skuddet tilbage, hvis du er i tvivl. På trykjagt bevæger vildtet sig langsomt, og fristelsen til at tage det lange, usikre skud er stor – men reglerne om kuglefang og sikkerhedsvinkel gælder uændret.

Synlighed

Signalfarver – jagthat, vest eller signalbånd – bør bæres, når terrænet er tæt eller uoverskueligt, eller når vejret gør det svært at få øje på hinanden. Både jægere og hunde bør bære farverne. Statistisk udgør hunde omkring en tredjedel af alle skudulykker under jagt, tæt fulgt af biler – et tydeligt bevis på, hvor vigtigt det er altid at være sikker på, hvad du skyder på. Signalfarver erstatter dog aldrig reglen om at identificere målet: du skyder på et sikkert artsbestemt dyr, ikke på "en bevægelse i krattet".