Ud over den teoretiske jagtprøve skal du bestå en praktisk prøve, der aflægges for en prøvesagkyndig fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) på en godkendt bane. Prøven tester ikke, om du er en dygtig skytte, men om du kan omgås et jagtvåben forsvarligt og bedømme skudafstande. Ved du på forhånd, hvad der prøves i, og hvilke fejl der er dumpegrunde, går du langt roligere til opgaven.
Prøvens tre elementer
Den praktiske prøve består i hovedtræk af tre dele, som du gennemgår i rækkefølge:
- Våbenhåndtering under færdsel i terræn – du går alene med den sagkyndige gennem en bane, hvor du blandt andet skal passere et hegn og en grøft med et haglgevær ladt med attrappatroner.
- Afstandsbedømmelse – du skal vurdere afstanden til seks vildtfigurer placeret i terrænet.
- Skydning til lerduer – du afgiver skud til fire lerduer fra stående stilling.
Består du våbenhåndteringen og afstandsbedømmelsen, går du direkte videre til skydebanen.
Våbenhåndteringen – det bedømmes der på
Under vandringen ser den sagkyndige efter, at du har de faste rutiner på plads:
- Du kontrollerer selv, at våbnet er tomt, når du får det udleveret.
- Mundingen holdes hele tiden uden for det vandrette plan – tydeligt op eller ned, aldrig ud i hovedhøjde.
- Fingeren holdes uden for bøjlen, indtil et skud skal falde.
- Våbnet er sikret under al færdsel og afsikres først lige før skud.
- Ved hegn og grøft aflader du, passerer med åbent gevær og lader op igen bagefter.
- Ladning, afladning og lukning sker med nedadvendte løb.
Typiske dumpegrunde
Et groft sikkerhedsbrud betyder øjeblikkelig dumpning. De hyppigste årsager til at falde på våbenhåndteringen er:
- Forkert mundingsretning – løbene svinger gennem det vandrette plan eller peger et øjeblik mod den sagkyndige eller mod dig selv, typisk når du vender dig eller passerer forhindringen.
- Usikret våben under færdsel – du glemmer at sikre efter ladning, eller du afsikrer for tidligt.
- Manglende afladning ved forhindring – du klatrer over hegnet eller passerer grøften med ladt og lukket gevær.
- Finger på aftrækkeren i utide.
- Manglende egenkontrol – du overtager våbnet uden selv at åbne det og se, at kamrene er tomme.
- At bære geværet lukket i stedet for åbent, når du ikke er i en skudsituation.
Fælles for dumpegrundene er, at de handler om rutine, ikke om held. Har du automatiseret de faste greb hjemmefra, laver du dem heller ikke, når nerverne melder sig til prøven.
Afstandsbedømmelsen
Du skal bedømme afstanden til seks vildtfigurer, der er placeret i forskellig afstand i terrænet (typisk mellem cirka 10 og 50 meter). For hver figur skal du hurtigt afgøre, om dyret er inden for forsvarlig skudafstand efter de jagtetiske afstandsregler – og svaret skal gives inden for få sekunder. Du må højst have én fejl ud af de seks; mindst fem skal altså være rigtige for at bestå. Her betaler det sig at kunne de vejledende maksimale haglafstande udenad: f.eks. råvildt 20 m, ræv og grågås 25 m, samt gråand, hare og fasan 30 m.
Skydning til lerduer
Til sidst afgiver du fire skud til lerduer fra stående stilling. Der stilles ikke krav om, at du rammer – prøven bedømmer din skydeteknik og din sikkerhed, ikke din træfsikkerhed. Det, der tæller, er korrekt anslag, en rolig og kontrolleret svingbevægelse, forsvarlig affyring og sikker våbenføring hele vejen igennem. Et sikkerhedsbrud på skydebanen, f.eks. at vende dig med ladt og lukket gevær mod standpladsen, er også her en dumpegrund.
Haglskydeprøven kommer bagefter
Vær opmærksom på, at den obligatoriske haglskydeprøve (haglriffelprøven) er en selvstændig prøve, som du aflægger, efter du har fået dit jagttegn, og før du må gå på jagt med haglgevær. Her afgives skud til seks højreduer, seks venstreduer og seks bagduer, og for at bestå skal du ramme mindst to lerduer i hver af de tre kategorier. Det er altså her, træfsikkerheden bliver et krav – i modsætning til de fire lerduer på selve jagtprøven.