Jagttegn-træneren
← Vildtbiologi

Hjortevildtets biologi

Hjortevildtet omfatter i Danmark blandt andet råvildt, kronvildt, dåvildt og sikavildt. Til jagtprøven skal du kende de vigtigste træk af arternes brunst, drægtighed, opsatscyklus, aldersbestemmelse og sociale liv, fordi det er afgørende for både artsbestemmelse og for en etisk og forsvarlig jagt. Hjortevildtet er drøvtyggere, der lever af planteføde – knopper, skud, urter, blade, græs og om vinteren i høj grad ved og bark – og deres levevis ændrer sig markant hen over året.

Råvildt

Råvildtet er vores mindste og mest udbredte hjorteart. Det lever spredt og forholdsvis solitært, men samler sig ofte i løse vinterflokke (spring) på markerne, når føden bliver knap. Om sommeren er råbukken territorial: han markerer og forsvarer et revir mod andre bukke ved at feje mod buske og små træer og ved at "skrabe" jorden.

  • Brunst: Råvildtet er i brunst i en kort periode fra sidst i juli til midten af august.
  • Forlænget drægtighed: Råvildtet er den eneste danske hjorteart med forlænget drægtighed (forsinket implantation). Det befrugtede æg deler sig få gange og "flyder" frit i livmoderen til omkring årsskiftet, hvor det først sætter sig fast, og fosteret begynder at udvikle sig. Den samlede drægtighed strækker sig derfor over cirka 9-10 måneder, selv om selve fosterudviklingen kun tager omkring 5 måneder.
  • Fødsel: Råen sætter typisk lam i maj-juni, ofte to lam. De nyfødte lam ligger trykket i vegetationen de første uger, og råen opsøger dem for at die. Et tilsyneladende "forladt" lam er derfor helt normalt og skal ikke røres.
  • Opsats: Råbukken fejer basten af den nye opsats om foråret (marts-april), når testosteronniveauet stiger. Bukken kaster opsatsen igen om efteråret/vinteren, typisk i november-januar, hvor de ældste og stærkeste bukke som regel kaster først.

Kronvildt

Kronvildtet er Danmarks største landpattedyr. Det lever i flokke, hvor hinder og kalve holder sammen i rudler, mens hjortene uden for brunsten går i egne hjortesjak. Kronvildtet er oprindeligt et dyr fra det åbne land, men jagttrykket har mange steder gjort det til et sky skovdyr, der først trækker ud på marker og lysninger i skumringen.

  • Brunst: Kronvildtet brunster i september-oktober. Hjorten brøler for at samle hinder og holde rivaler væk, og en stærk hjort samler et harem af hinder. Brølet og de indbyrdes kampe afgør, hvilke hjorte der får lov at parre sig.
  • Drægtighed: Hinden er drægtig omkring 8 måneder (cirka 234 dage, ingen forsinket implantation) og sætter som regel én kalv i maj-juni.
  • Opsats: Kronhjorten kaster sin opsats om foråret, i perioden februar-april (de ældste hjorte først). Den nye opsats vokser hen over sommeren under en beskyttende, blodforsynet bast og fejes fri i juli-august, klar til brunsten.

Dåvildt og sikavildt

Dåvildtet kendes på den skovlformede (palmerede) opsats og den ofte plettede sommerdragt. Det brunster lidt senere end kronvildtet, i oktober, hvor dåhjorten "rører" (en dyb, grynten lyd) på faste brunstpladser, som hannerne vender tilbage til år efter år. Dåhinden er drægtig omkring 230 dage og sætter som regel én kalv i maj-juni. Sikavildtet er mindre og mere sky, og sikahjorten fløjter i brunsten. Begge arter sætter kalv i forsommeren og lever i flokke ligesom kronvildtet.

Aldersbestemmelse

Alderen på nedlagt hjortevildt vurderes især på tænderne. En sikker metode er tandsnit: i et tyndt snit gennem en fortand ses årringe i tandroden – én ring pr. leveår, ligesom årringe i et træ. I felten bruger jægeren desuden tandslid på kindtændene og tandskifte til at skelne mellem kalv/lam, ungdyr og ældre dyr.

  • Kalv/lam: Har endnu mælketænder eller er midt i tandskiftet. Hos råvildt er den sikreste kending, at et dyr skudt i efterårs- og vintersæsonen med en tredelt bageste kindtand (mælketand) er et lam.
  • Ungdyr: Har fået det blivende tandsæt, men tænderne er kun lidt slidte.
  • Ældre dyr: Kraftigt slidte kindtænder med lavt tyggeflade-relief.

Alderskendskab er vigtigt, fordi en forsvarlig afskydning kræver, at man kan skelne ung fra gammel og han fra hun – både af hensyn til bestandens sammensætning og til at undgå at skyde et moderdyr fra afhængige unger.

Social adfærd og vinterstrategier

Hjortevildtet skifter levevis med årstiden. Om sommeren er føden rigelig, og dyrene lever spredt. Om vinteren, hvor føden er knap og kulden koster energi, samler mange arter sig i flokke, sænker deres aktivitet og lever af mere trævlet føde som ved, bark, lyng og vintergrønne planter. Kronvildt og dåvildt danner større vinterflokke; råvildt samles i løse spring. Ingen af de danske hjortearter går i egentlig vinterhi – de er aktive hele året, men skruer ned for stofskiftet og bevæger sig mindre for at spare energi. Vinterfodring og uforstyrrede dagophold har derfor stor betydning for, hvor godt bestandene overlever en hård vinter.

Eksamensfokus

  • Råvildt er den eneste danske hjorteart med forlænget drægtighed.
  • Råbuk: fejer om foråret (marts-april), kaster i november-januar.
  • Kronhjort: kaster om foråret (feb-apr), fejer i juli-august; drægtighed ca. 8 måneder.
  • Brunsttider: råvildt august, kronvildt september-oktober, dåvildt oktober.
  • Dåvildt har skovlformet (palmeret) opsats; dåhjorten rører, sikahjorten fløjter.
  • Lam, kalve og killinger sættes i maj-juni og ligger trykket – rør dem ikke.
  • Alder bestemmes sikrest ved tandsnit (årringe) og i felten ved tandslid/tandskifte.
  • Hjortevildtet går ikke i vinterhi, men samles i flokke og sparer energi.