Til jagtprøven skal du kende biologien for det jagtbare småvildt og for de rovdyr, der både er jagtbare og har stor betydning som prædatorer på anden vildt. Kendskab til yngletider, drægtighed og levevis er nødvendigt for at planlægge jagten forsvarligt og for at forstå vildtplejen. Mange af de små arter har en høj forplantningsevne, men også en høj naturlig dødelighed – bestandene svinger derfor kraftigt fra år til år.
Haren
Haren lever på åbne marker og enge og er tilpasset et liv i det fri. Den graver ikke bo, men hviler i en lille fordybning i terrænet (et "sæde"). Ungerne, harekillingerne, fødes fuldt behårede og med åbne øjne og kan bevæge sig kort efter fødslen – de er såkaldt veludviklede ved fødslen (i modsætning til fx rævehvalpe, der fødes hjælpeløse).
- Yngletid: Haren yngler fra det tidlige forår (februar-marts) og hen på efteråret.
- Drægtighed: Cirka 42 dage.
- Mange kuld: En hare kan få 3-4 kuld om året med typisk 2-4 killinger pr. kuld.
- Superfostation: Haren kan blive drægtig igen, mens den stadig bærer et kuld – den kan altså være drægtig med to kuld på én gang, hvilket øger den samlede årlige tilvækst.
- Prædation og bestandssvingninger: En stor del af harekillingerne tages af rovdyr, især ræv. Harebestanden svinger derfor meget med rævetrykket og med vejr og landbrugsdrift. Våde, kolde forår og et intensivt landbrug uden læhegn og insektrige biotoper trykker bestanden.
Ræven
Ræven er vores mest udbredte rovdyr og en vigtig prædator på blandt andet hare, agerhøns og andefugle. Den er tilpasningsdygtig og lever både i det åbne land, i skov og tæt på mennesker. Ræven er territorial og lever ofte i familiegrupper omkring et fast graveområde.
- Parring: Ræven parrer sig i januar-februar (løbetiden, hvor man ofte hører gøen om natten).
- Hvalpe: Efter cirka 51-53 dages drægtighed fødes hvalpene i graven i marts-april, typisk 4-6 hvalpe i et kuld. Hvalpene fødes blinde og hjælpeløse og passes af tæven i graven de første uger.
- Levevis: Ræven er altædende og opportunist. Den æder gnavere, harekillinger, fugleunger og æg, ådsler samt bær og frugt. Fordi den er en så alsidig prædator, har rævebestanden stor betydning for markvildtet, og rævejagt/regulering er et centralt vildtplejeredskab.
Mårdyr
Mårdyrene (mustelider) er slanke rovdyr med korte ben. Flere af dem har jagtbar interesse eller betydning for vildtplejen.
- Husmår og skovmår: Mellemstore mårdyr, der er dygtige klatrere. De parrer sig om sommeren og har – ligesom råvildtet – forsinket implantation, så ungerne først fødes det følgende forår. Husmåren søger ofte ind til bebyggelse, mens skovmåren holder til i skov.
- Ilder, brud og lækat: Små, langstrakte rovdyr, der jager mus, rotter og kaniner i tæt vegetation og gange. Lækatten (den store) og bruden (den lille) skifter om vinteren til lys pels; hos lækatten kaldes vinterpelsen hermelin.
- Grævlingen: Et kraftigt, natjagende mårdyr, der lever i store, gravede grave (grævlingegrave), som ofte benyttes af generationer. Grævlingen går i vinterhi/vinterdvale i den koldeste tid og lever af blandt andet regnorme, insekter, gnavere, rødder og frugt.
Bestandsdynamik og strategier
Småvildtets forplantning følger et typisk mønster for byttedyr: mange afkom, høj dødelighed. Haren kompenserer for det store tab af killinger med flere kuld og superfostation, mens rovdyr som ræv og mår regulerer bestandene og samtidig selv svinger med byttemængden. En sund harebestand kræver derfor ikke kun jagtbegrænsning, men også prædationskontrol og gode biotoper. Om vinteren har de fleste af de små arter en strategi for at spare energi: rovdyrene bliver mindre aktive, grævlingen går i hi, mens haren bliver oppe men søger læ og skifter til en mere trævlet vinterføde.
Eksamensfokus
- Haren yngler i flere kuld (3-4) fra det tidlige forår, er drægtig ca. 42 dage og kan bære to kuld ad gangen (superfostation).
- Harekillinger fødes veludviklede (behårede, åbne øjne); rævehvalpe fødes blinde og hjælpeløse.
- Ræven parrer sig januar-februar og får hvalpe i marts-april (4-6 hvalpe, drægtighed ca. 51-53 dage).
- Ræven er en central prædator på hare og markvildt og er derfor vigtig i vildtplejen.
- Husmår/skovmår har forsinket implantation ligesom råvildtet.
- Grævlingen graver grave og går i vinterhi; ræv og mårdyr går ikke i hi.