Ud over hjorte, rovdyr og andefugle skal du kende hønsefugle, duer, vadefugle, måger og kragefugle – samt de fredede rovfugle og andre arter, de kan forveksles med. Fokusér på kropsform, næb, ben og flugt. Flere forvekslingsarter i denne gruppe (stormmåge, fiskehejre, musvåge, tårnfalk) er fredede.
Hønsefugle
- Fasan: stor, langhalet. Kokken er farvestrålende med grønligt/blåligt hoved, røde ansigtsfelter (roser) og ofte hvid halsring; hønen er brun og kortere i halen. Letter larmende og udsættes i stort tal. Jagtbar.
- Agerhøne: lille, rund markfugl. Gråbrun med orangebrunt ansigt og hos hannen en mørk, hesteskoformet plet på bugen. Letter eksplosivt med snurrende vinger og lav flugt. Jagtbar, men med kort/varierende jagttid og lokalt vigende bestand.
Duer
- Ringdue: vores største due, gråblå med hvide halspletter og et tydeligt hvidt vingebånd, der ses i flugten. Klaskende vingeslag ved opflugt. Jagtbar og en vigtig markskadevolder.
- Tyrkerdue: lysere, sandfarvet med en smal sort halvmåne i nakken og længere hale. Bynær, ofte ved gårde og foderpladser. Jagtbar.
Vadefugle
- Skovsneppe: buttet skovfugl med meget langt, spidst næb og korte ben. Camouflagefarvet gråbrun/rustbrun fjerdragt med mørke tværbånd på issen. Flyver med karakteristisk, langsom flugt mellem træerne i skumringen ("træk"). Jagtbar.
- Dobbeltbekkasin: mindre vadefugl med langt lige næb og lange ben; lever i sumpede, våde enge og moser. Letter i en karakteristisk zig-zag-flugt med skurrende kald. Jagtbar.
- Forskellen: skovsneppen har korte ben og holder til i skoven; bekkasinen har lange ben og lever på våde enge/moser.
Måger
Måger kan være svære – flere store, lyse arter ligner hinanden, og nogle er fredede. Kig på størrelse, benfarve, rygfarve og næb:
- Sølvmåge (jagtbar/regulerbar): stor, lysegrå ryg, kraftigt gult næb med rød plet og lyserøde/kødfarvede ben.
- Stormmåge (fredet): mindre og mere spinkel, mildt "dueøjet" udtryk, gulgrønne ben og gult næb uden rød plet. Skal kunne skelnes fra sølvmåge.
- Svartbag: meget stor med sort ryg og vinger, lyserøde ben og gult næb med rød plet.
Kragefugle
Kragefuglene er intelligente og delvis jagtbare/regulerbare, fordi de tager æg og unger fra andre fugle:
- Krage (gråkrage): sort hoved, hals og vinger med grå krop/ryg – tofarvet grå-sort.
- Sortkrage: helt sort (sjælden i DK).
- Råge: helt sort med metalskær, lyst/gråligt nøgent næbparti hos voksne og en spids, "toppet" isse; yngler i kolonier.
- Husskade: sort-hvid med meget lang hale og grøn/blå metalglans – umiskendelig.
- Allike: lille, sort med grå nakke og lyse (grå-hvide) øjne; hurtige vingeslag, ofte i flok.
Halelængde, næbfarve og om kroppen er helt sort eller tofarvet er nøglen til at skille dem ad på afstand.
Fredede rovfugle og øvrige forvekslingsarter
Alle danske rovfugle og ugler er totalfredede – de må aldrig skydes, og du skal kunne genkende de almindeligste:
- Musvåge: vores almindeligste rovfugl, kraftig med brede vinger, variabel brun dragt; ses ofte kredsende over marker eller siddende på hegnspæle og lygtepæle. Fredet.
- Tårnfalk: lille, slank falk, der "muser"/står stille i luften (rytterflugt) over vejkanter og marker. Fredet.
- Fiskehejre: stor, grå med langt næb og lange ben; flyver med halsen trukket ind i et S og benene bagud. Fredet. Må ikke forveksles med gæs eller vadefugle.
- Stor Flagspætte: sort-hvid spætte med rødt under halen (og rød nakke hos hannen); trommer på stammer. Fredet.
Kendetegns-tjek
- Fasan = lang hale, rødt ansigt; agerhøne = lille, rund, hesteskoplet.
- Ringdue = hvide hals- og vingepletter; tyrkerdue = sort nakkehalvmåne.
- Skovsneppe = korte ben, skov; bekkasin = lange ben, våd eng, zig-zag.
- Sølvmåge = lyserøde ben + rød næbplet; stormmåge = grønlige ben, ingen rød plet (fredet).
- Husskade = lang hale; råge = nøgent næbparti; allike = grå nakke, lyse øjne.
- Musvåge, tårnfalk, fiskehejre og alle rovfugle/ugler er fredede.
- Er du usikker på arten, og en fredet forvekslingsart er mulig, så skyd ikke.