En god jagthund er både en effektiv makker og en central del af den etiske jagt. Hunden hjælper med at finde, rejse og apportere vildt — og ikke mindst med at eftersøge og aflive anskudt vildt, så unødig lidelse undgås. De jagtetiske regler anbefaler derfor, at der ved jagt er adgang til en egnet og veldresseret hund, så påskudt vildt kan findes.
Hundetyper og deres rolle
Jagthunde inddeles efter, hvilken opgave de løser:
- Apporterende hunde (f.eks. retrievere) finder og bringer nedlagt vildt tilbage til jægeren, også i vand og tæt vegetation.
- Stødende og standvise hunde (f.eks. spaniels og stående hønsehunde) finder vildtet, rejser det eller markerer det, så jægeren kan komme til skud.
- Gravsøgende hunde (gravhunde og terriere) arbejder nede i grave ved gravjagt.
- Schweisshunde og andre sporhunde er specialtrænet til at følge det svage blodspor (schweiss) fra anskudt vildt over lange afstande.
Til visse jagtformer er en egnet hund reelt en forudsætning. F.eks. bør man ikke drive andejagt eller anden vandjagt uden en apporterende hund, der kan hente nedlagt fugl.
Anskydning — hvad gør man?
En anskydning er, når vildtet rammes uden at falde. Det er en alvorlig situation, som jægeren har pligt til at følge op på. Det vigtigste er at bevare roen og ikke gå forkert til situationen:
- Bliv stående, og hold nøje øje med, hvor dyret var, da skuddet faldt, og hvilken vej det flygtede — sæt et pejlemærke (et træ, en busk) på både anskudsstedet og forsvindingsstedet.
- Er du i tvivl om, hvorvidt du har ramt, skal du ikke starte en eftersøgning på egen hånd. Marker i stedet nøje anskudsstedet (pirschtegn) og tilkald hjælp.
- Undersøg anskudsstedet roligt: schweiss (blod), hår, hud, ben eller mavindhold fortæller, hvor dyret er ramt, og om skuddet var dræbende.
- Vent, før du følger sporet. Et hårdt ramt dyr lægger sig ofte og forender, hvis det får ro; jager man det op med det samme, kan det flygte langt og gå tabt. Ved tvivl og ved f.eks. maveskud (waidskud) anbefales det at vente — som tommelfingerregel mindst 4 timer — før eftersøgningen indledes, netop for ikke at presse det sårede dyr.
Schweiss-registret og eftersøgningspligten
Efter jagtloven har man pligt til at eftersøge anskudt vildt. For klovbærende vildt (kron-, då-, sika- og råvildt, muflon og vildsvin) gælder, at hvis dyret er anskudt og ikke fundet, skal den, der har skudt, tilkalde en registreret schweisshundefører — senest inden for 6 dagtimer (regnet fra solopgang til solnedgang).
De registrerede hundeførere er organiseret i Schweiss-registret og består af ca. 190 frivillige førere fordelt over hele landet. En schweisshundefører er legitimeret af myndighederne (Naturstyrelsen) og har et ID-kort, der giver ret til at eftersøge og aflive nødstedt vildt på al privat og offentlig ejendom — uden først at indhente ejerens tilladelse. Det er gratis at rekvirere en schweisshund; man ringer til en fører i registret og oplyser om anskydningen. Registret rykker også ud til trafikskadet hjortevildt, og førerne udfører hvert år mange tusinde eftersøgninger.
En vigtig pointe er, at chancen for at finde dyret er høj, hvis man tilkalder en registreret fører hurtigt — for råvildt findes en stor del af de anskudte dyr. Derfor er det både etisk og praktisk klogt at ringe frem for at rode rundt på egen hånd og ødelægge sporet.
Etikken bag eftersøgningen
Eftersøgning er selve kernen i jagtetikken: man tager ansvar for konsekvensen af sit skud. En jæger, der ikke vil bruge tid og kræfter på at eftersøge et anskudt dyr, hører ikke hjemme på en jagt. Den bedste måde at undgå anskydninger på er dog at forebygge dem — ved at træne skydningen, kende sine begrænsninger og kun afgive skud på fornuftig afstand og med et frit skudfelt. På den måde spiller den gode hund, den ansvarlige skytte og eftersøgningspligten sammen om at gøre jagten så skånsom som muligt.
Til jagtprøven skal man kende sammenhængen: pligten til at eftersøge, reglen om schweisshundefører inden for 6 dagtimer, og hvordan man håndterer et anskudt dyr korrekt — mærk anskudsstedet, bevar roen, vent om nødvendigt, og tilkald den registrerede hjælp.