Jagttegn-træneren
← Jagtlovgivning

Jagtformer og regler under jagtudøvelse

Når man har jagttegn, jagtret og er inden for jagttiden, er der stadig en række regler for selve jagtudøvelsen, man skal overholde. De handler om valg af våben, transport af våbnet, hvorfra der må jages, sikkerhedsafstande og — ikke mindst — pligten til at eftersøge anskudt vildt. Reglerne administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Fælles for dem er hensynet til dyrevelfærd og sikkerhed: vildtet skal aflives så skånsomt som muligt, og hverken mennesker eller husdyr må bringes i fare.

Krav til skydevåben

Vildtet skal kunne nedlægges så sikkert og skånsomt som muligt, og derfor stiller loven krav til våben og ammunition, som afhænger af vildtets størrelse.

  • Til hjortevildt (klasse 1-vildt som kronvildt) kræves riffel med tilstrækkelig anslagsenergi. Ammunitionen skal enten have en kuglevægt på mindst 9 g kombineret med en anslagsenergi på mindst 2.700 J målt på 100 m, eller en kuglevægt på mindst 10 g kombineret med mindst 2.000 J. Projektilet skal være ekspanderende, så det afgiver sin energi i dyret og giver et hurtigt, dræbende anslag.
  • Haglgeværer med en kaliber mindre end 20 må kun bruges til visse mindre vildtarter. Haglets effektive rækkevidde er begrænset — man skyder normalt ikke til vildt på over ca. 30 m med haglgevær, fordi haglskarpernes anslagskraft og dækning aftager hurtigt med afstanden. Skyder man for langt, risikerer man at anskyde i stedet for at dræbe.
  • Et haglgeværs magasin må højst kunne rumme to patroner. Rummer magasinet plads til flere, skal geværet propses (blokeres), før det bruges til jagt. Reglen skal begrænse antallet af skud, man kan afgive i træk, og dermed presset på vildtet.

Riflet ammunition til hjortevildt skal som nævnt være ekspanderende, mens der til andre vildtarter gælder egne krav til kaliber og kuglevægt. Kernen er, at våben og ammunition altid skal passe til det vildt, man jager — et for svagt våben giver anskydninger, et forkert projektil ødelægger unødigt kød og skind. Til jagt på vandfugle gælder desuden et forbud mod blyhagl, der af miljøhensyn skal erstattes af alternativer som stål eller andre godkendte materialer.

Transport af våben

Under transport skal skydevåben være uladt. I køretøjer skal våbnet være adskilt eller anbragt i foderal/taske, så det ikke uden videre er skudklart. Man må ikke køre rundt med et ladt og skudklart våben. Reglerne skal hindre uforsætlige vådeskud og gøre det entydigt, hvornår jagten er i gang. Et ladt våben i bilen er en klar overtrædelse, selv om man er på vej til eller fra jagten.

Jagt fra køretøj, båd og luftfartøj

Det er forbudt at jage fra motordrevne køretøjer og fra luftfartøjer. Et motorkøretøj må altså ikke bruges som skydeplatform, og man må ikke jage fra fly eller drone. Tilsvarende må der ikke jages fra motordrevet fartøj på søer og andet ferskvand. På havet gælder særlige regler, men grundprincippet er, at motoren skal være slukket og fartøjet uden fremdrift, når der jages. Forbuddene skal sikre, at vildtet har en reel chance, og at jagten foregår kontrolleret og sikkert. Man må gerne bruge et køretøj eller en båd til at komme frem til jagtstedet — det er selve det at skyde fra det motordrevne fartøj eller køretøj i bevægelse, der er forbudt.

Loven forbyder også en række urimelige jagtmetoder: brug af kunstigt lys, spejle, elektroniske lokkemidler (til de fleste arter), gift, kroge, lim og lignende fangstmidler er ikke tilladt. Formålet er at holde jagten inden for etisk forsvarlige rammer, hvor vildtet nedlægges hurtigt og uden unødig lidelse.

Afstandsregler og sikkerhed

Af hensyn til naboer og forbipasserende gælder faste sikkerhedsafstande:

  • Der må ikke afgives skud inden for 50 m fra beboelse, medmindre beboeren har givet samtykke.
  • Skydetårne og skydestiger skal som udgangspunkt placeres mindst 130 m fra naboskel, medmindre der foreligger en skriftlig aftale med naboejeren.

Ved fodring af hjortevildt må der desuden ikke skydes til hjortevildt, der står i umiddelbar nærhed af en foderplads. Retspraksis har fastlagt "umiddelbar nærhed" til en afstand i størrelsesordenen 25–50 m. Formålet er, at jagten ikke skal foregå på dyr, der er lokket tæt hen til et fast fodersted og dermed ikke har nogen reel chance. Herudover gælder de almindelige sikkerhedsregler om altid at have et sikkert baggrundsstop og aldrig at skyde, hvis man er i tvivl om, hvad kuglen eller haglene rammer bagved målet. En riffelkugle kan bære flere kilometer, og ansvaret for, hvor den ender, er alene skyttens.

Anskydning og eftersøgning

En jæger har pligt til at eftersøge vildt, der er anskudt. Man skal gøre sit yderste for hurtigt at finde og aflive et såret dyr, så det ikke lider unødigt. Denne pligt gælder alt vildt, men er skærpet for det store, klovbærende vildt. Kan et anskudt dyr ikke umiddelbart findes, indtræder en særlig pligt for hjortevildtet.

Schweisshundeordningen

Er der tegn på, at et stykke klovbærende vildt (kronvildt, dåvildt, sikavildt, rådyr, muflon og vildsvin) er anskudt uden at være fundet, skal jægeren efter jagtloven tilkalde en registreret schweisshundefører senest efter seks timers dagslys. Schweiss-registret er et korps af særligt uddannede hunde og førere, der er trænet i at spore anskudt vildt ved hjælp af dyrets blod- og duftspor (schweiss).

Om ordningen gælder blandt andet:

  • Det er gratis at rekvirere en registreret schweisshundefører, men rekvirenten godtgør førerens kørselsudgifter (efter statens takster).
  • Føreren har tavshedspligt i forbindelse med den enkelte eftersøgning, så jægeren trygt kan tilkalde hjælp.
  • Skal eftersøgningen fortsætte uden for rekvirentens jagtareal, skal føreren underrette politiet, før eftersøgningen påbegyndes, og må kun medbringe våben og hund efter reglerne.

Eftersøgningspligten og schweisshundeordningen er udtryk for lovens grundkrav om skånsomhed: et anskudt dyr skal findes og aflives, og man må aldrig efterlade såret vildt til at lide. At undlade at eftersøge er ikke blot uetisk, men også en overtrædelse af loven. Det er et af de emner, der vægtes højt til jagtprøven, fordi det går direkte til jagtens ansvarlighed.